Bøffer

Hvad er en proteinkur

En Proteinkur er en effektiv måde at opnå et vægttab på. Sammenlignet med fedt og kulhydrat har protein to vigtige egenskaber, som er værdifulde, når du skal tabe dig. Spiser du for eksempel 100 kcal fra proteinrig kost, så bliver du meget mere mæt, end hvis du havde spist 100 kcal fra kulhydrat eller fedtrige råvarer. Når man bliver godt mæt, så mister man lysten til at spise for meget, og man nedsætter helt automatisk sin kalorieindtagelse.

Protein øger fedtforbrændingen

Når du spiser 100 kcal protein, øges forbrændingen med op til 30 kcal, mens hvis du spiser fedt, stiger forbrændingen kun med 1-2 kcal, og efter kulhydrat med 5-10 kcal. Så protein mætter bedre, øger forbrændingen og bidrager tilsammen til, at du opnår et nemmere og hurtigere vægttab.

Proteinrige fødevarer er al slags kød og mejeriprodukter. Mejeriprodukterne har imidlertid også en anden vigtig egenskab, som en proteinkur udnytter. Kalken (kalcium) i mejeriprodukterne binder noget af fedtet fra maden du spiser, nede i din tarm. Kalk og fedt bindes nede i din mave sammen til en uopløselig masse, som fordøjelsesenzymer ikke kan angribe og nedbryde. Så resultatet er, at fedtet passerer ufordøjet igennem mave-tarmkanalen og lige ud i toilettet. Det er ikke så voldsomt, at man lægger mærke til det, måske ekstra 4-6 gram fedt om dagen. Men det er nok til, sammen med proteiners virkning på mæthed og forbrænding, at gøre den til en effektiv metode til at sikre, at så få kalorier som muligt ender på dine sideben.

Hvad består en proteinkur af?

En veltilrettelagt proteinkur vil medføre betydelige resultater. De proteinkilder, som du skal til at vælge imellem, er al slags magert kød, dvs;

  • Skaldyr
  • Fisk
  • Fjerkræ
  • Vildt
  • Magert svine-, kalve og oksekød.

Spar på fedtet og drik skummet mælkMen også gerne lammekød og anden slags kød. Men husk, at det er vigtigt, at det er magert, så du ikke får for meget fedt. Du skal også have flere af de magre mejeriprodukter. De er også proteinrige og indeholder kalcium, der binder noget af fedtet. De magre mejeriprodukter er først og fremmest;

  • Skummetmælk
  • Minimælk
  • Kærnemælk
  • Fedtfattige yoghurter og andre surmælksprodukter
  • Mager ost

Samt forskellige mejeriprodukter, der er gode at bruge i madlavningen. Der er også lækre proteinrige fødevarer fra planteriget, såsom linser og bælgfrugter (bønner, kikærter mm.), der er superlækre i forskellige retter.

Opskrift

Kuren som hedder Proteinkur er videnskabelig dokumenteret på Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Her ses en opskrift på en frokostret ved hjælp af en proteinkur, efter professor Arne Astrup.

Roatbeefsandwich 4 pers.

Sandwich med dressing:

400 g Karolines Køkken kvark 1 % eller fromage frais 0,3 %

1 stort knust fed hvidløg

1 tsk. groft salt

Friskkværnet peber

1¼ l rødkål i meget tynde strimler (ca. 400 g)

2 spsk. vindruekerneolie

8 syltede agurker (ca. 200 g)

¾ l icebergsalat i tynde strimler (ca. 150 g)

150 g roastbeef i tynde skiver

12 skiver groft landbrød

Dressing: Vend kvark, hvidløg, salt og peber, sammen i en skål. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Bland rødkål og olie. Skær de syltede agurker, i skrå skiver. Læg rødkål, icebergsalat, syltede agurker og roastbeef mellem skiver af landbrød – en stor, flot sandwich pr. mand. Kom lidt af dressingen i sandwichen og server resten i en skål, ved siden af.

Energiindhold:

For hele retten: 9720 kJ

Energiprocentfordeling:

Fedt: 21 %

Kulhydrat: 55 %

Protein: 24 %

Tip: I stedet for roastbeef kan du bruge en rest kyllingekød i sandwichen. Dressingen kan tilberedes med 2 tsk. tørret oregano i stedet for hvidløg. Dressingen kan også laves med tykmælk eller yoghurt naturel.

Syltede agurker, rødkål og hvidløg indeholder kostfibre og smags-givende stoffer, der sammen med protein fra kød og mejeriprodukter giver en god smagsoplevelse, og en dejlig mæthed.