Uddannelse, baggrund og publikationer

Du har nok på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Henrik Duer i TV’et. Duer er uddannet træningsfysiolog (cand.scient) med en overbygning i human fysiologi, idræt og kemi. I dag arbejder han som træner, underviser og vægttabscoach, som han har haft erfaring med de seneste 15 år. Derudover har han af flere omgange været træner på TV-programmet ”Ekstremt Fed”. Duer har arbejdet med træning, vægttab og sundhed i mange år, og har stor erfaring med personlig træning og coaching for både overvægtige, elitehold og normalvægtige. Derudover har Duer været træner for diverse elitehold indenfor blandt andet roning, tennis og badminton. Sidst men ikke mindst har han rådgivet virksomheder indenfor sundhedsfremme de seneste 10 år. Henrik Duer er ikke kun en sundhedsguru, træner og vært på flere programmer, men også grundlægger af Fitness Institute. Hos Fitness Institute kan du blive uddannet både personlig træner og kostvejleder.

Henrik Duer har udgivet tre forskellige bøger. Disse kaldes ”Kuren bag et varigt vægttab” fra 2014, ”Tab 12 kilo på 12 uger” fra 2015 og den nyeste bog fra 2016 ”Danskernes bedste vægttab”. Alle tre bøger kan købes i de fleste danske boghandler eller online.

Duers bøger er en vejledning i, at opnå et holdbart og varigt vægttab med både kosten og træningen på plads. Derudover giver hans bøger et indblik i forskellige træningsprogrammer med henblik på både styrke- og konditionstræning. Bøgerne er altid tilpasset, så den kan passe til alle og enhver.

Skal jeg ifølge eksperter følge Henrik Duers tilgange eller ej?

Selve Henrik Duers metoder og tilgange til vægttab og sundhed har fra de fleste eksperter ikke modtaget stor kritik. Han bliver oftest omtalt positivt på baggrund af hans bøger som tager vægttab i en lidt anden og mere enkel retning end så mange andre. Duer går meget op i, at alle og enhver kan tabe sig. Han tager tilgangen helt ned på et menneskeligt niveau, så alle kan forstå det og være med. Dette finder eksperter meget positivt, da sundhedsguruer oftest mener man skal opfinde den dybe tallerken, når det drejer sig om vægttab og sundhed. Duer snakker meget ærligt om, hvad der skal til og hvad der kræves af dig, hvis du vil opnå et varigt og holdbart vægttab – der findes ikke nogen nemme løsninger! Derudover finder mange eksperter det positivt, at Duer ofte inddrager videnskab, undersøgelser og egne erfaringer, når han taler om måden hvorpå, du opnår et varigt vægttab. De fleste eksperters skepsis omkring Duer handler især om hans bog ”Tab 12 kilo på 12 uger”. De mener ikke, at du kan skrive det så letsindigt, da alle kommer med et forskelligt udgangspunkt, og det ikke nødvendigvis er sundets for alle, at tabe sig 1 kilo om ugen. Derudover kan det være utroligt svært, at holde motivationen oppe så længe – hvis det lykkedes dig at tabe de 12 kilo på 12 uger, skal du stadig have motivationen til at vedligeholde dette.

Konklusion om Henrik Duer

Henrik Duer er en mand der har gang i mange ting. Vi ser ham både i TV’et, i boghandlen og som underviser på Fitness Institute. Han har skrevet tre sundheds- og vægttabsbøger som alle er blevet taget godt imod fra den danske befolkning. Duer har fået mange gode anmeldelser for sine tre bøger, og der er ikke meget kritik at finde fra landets andre sundhedsguruer omkring hans tilgange og metoder til varigt vægttab og et sundere liv.