billede af mavesæk

Der findes tre former for fedmeoperationer: Gastric sleeving, gastric bypass og gastric banding

Hvis man har prøvet alt, men gang på gang tabt kampen mod overvægten, så kan eksempelvist en gastric bypass være sidste udvej. En gastric banding skal ikke kun hjælpe patienten af med (noget af) vedkommendes overvægt – den skal også mindske risikoen for, at patienten udvikler fedmerelaterede følgesygdomme som for eksempel diabetes, dårligt hjerte og overbelastede led.

Typer af fedmeoperationer

Nedenfor kan du se en beskrivelse af de tre typer af fedmeoperationer, som du kan få i Danmark. Det mest drastiske indgreb er gastric sleeving, og det er da også den mest sjældne type fedmeoperation herhjemme.

Gastric bypass

Denne operation kaldes på dansk en gastrisk bypass. Den kombinerer en lille mave med en delvis frakobling af tyndtarmen. På denne måde begrænser man både mængden af mad, som patienten kan indtage, og mængden af næring, der kan optages.

Operationen kan udføres som en kikkertoperation eller en åben operation. Mavesækken deles lige neden for mavemunden. Den øverste del af mavesækken bliver indsnøret til at kunne rumme ca. 20 ml, hvorved patienten hurtigt vil føle sig mæt. Den nederste del af mavesækken vil ikke have kontakt med den øverste, indsnørede del, men vil blot producere mavesafter. De vil løbe direkte ned i tyndtarmen, som også opereres.

Tyndtarmen deles ca. 30 cm neden for tolvfingertarmen, der er en direkte forlængelse af mavesækken. Den nederste del af tyndtarmen føres herefter op til den lille del af mavesækken, således af indholdet herfra tømmes direkte ned i tyndtarmen. Den øverste del af den opdelte tyndtarm kobles på siden af den nederste del af tyndtarmen ca. 80 cm neden for den lille mavesæk.

Ved at omdirigerede mavetarmsystemet på denne måde forringes patientens evne til at optage næring, samtidig med at mængden af mad, der kan indtages på én gang, begrænses. Mavesafterne fra den store mavesæk, fra galdeblæren og fra bugspytkirtlen transporteres via den afkoblede, øverste del af tyndtarmen og møder først maden længere nede i fordøjelsessystemet. Fordi kontakten med maden er så kort, har mavesafterne ikke tid til at nedbryde det hele, før det føres videre ned i tyktarmen. Herfra forsvinder en stor del af den indtagne næring ud med afføringen.

Det skønnes, at man kan tabe ca. 70-80% af sin overvægt efter en gastrisk bypass. En ulempe ved dette indgreb kan være, at patienten ikke får optaget de nødvendige vitaminer og mineraler. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at tage kosttilskud for at dække behovet. En diætist vil i samarbejde med en læge kunne rådgive om de nærmere detaljer.

Gastric banding

Denne operation foretages som regel som en kikkertoperation, og indgrebet tager ca. to timer fra patienten køres til bedøvelse til vedkommende er tilbage på sengeafdelingen igen. Operationen virker på to måder, dels ved at begrænse fødeindtagelsen og dels ved at øge mæthedsfornemmelsen.

Under en gastric banding operationen anbringes et justerbart bånd (også kaldet det svenske justerbare gastriske bånd, forkortet SAGB) omkring den øverste del af mavesækken. Båndet deler mavesækken i to dele. For at forhindre, at båndet flytter sig, sys mavesækken hen over båndet, der således kommer til at ligge en i slags tunnel. Båndet er tilsluttet et kammer, der opereres ind under huden. Dette kammer kan bruges til at justere båndets diameter og dermed også udløbet fra den øverste del af den indsnørede mavesæk, også kaldet mavelommen. Båndet kan fjernes igen, men det er meningen, at det skal blive siddende, også efter at patienten har opnået det planlagte vægttab.

Efter indgrebet vil mavelommen være så lille, at der ikke er plads til ret meget mad. Hvis patienten spiser for meget og for hurtigt, vil det medføre ubehag, trykken og eventuelt opkastninger. Da udløbet fra mavelommen er stærkt begrænset af det indopererede bånd, vil maden blive her lidt længere og skabe et tryk, der medfører hurtigere mæthed.

Det er målet, at man taber omkring 50% af sin overvægt, men en gastric banding er ingen garanti for, at man bliver normalvægtig.

Gastric sleeving

Ved dette indgreb fjernes 60-70% af mavesækken, mens overgangen fra mavesæk til tarm forbliver intakt. Mavesækken bliver reduceret til et slags maverør, der kun kan indeholde en lille smule mad. Ligesom ved gastric bypass og gastric banding er filosofien bag en gastric sleeving operation, at en mindre mavesæk gør, at patienten hurtigere føler sig mæt.

Modsat de to andre operationer er der ved gastric sleeving ingen fortrydelsesret. Man kan ikke uden videre få en ny mavesæk, så dette indgreb er absolut sidste udvej for stærkt overvægtige mennesker. En del af de patienter, der får en gastric sleeving, har da også tidligere gennemgået enten en gastric bypass eller en gastric banding uden tilstrækkelig succes.

En fedmeoperation behøver ikke være svaret på dit vægt problemDe svære overvejelser

For mange er en fedmeoperation allersidste udvej i en endeløs og ulige kamp mod overvægten. Men det kan have alvorlige konsekvenser både psykisk og fysisk at overgive sig i kirurgernes magt. Selvom det kradser i selvtilliden at kuldsejle den ene slankekur efter den anden, så kan en fedmeoperation gøre dig endnu mere magtesløs og led ved dig selv. Læs derfor denne artikel og få stof til eftertanke: Fedmeoperationer – Læs dette hvis du overvejer en fedmeoperation!

MEN DU BEHØVER IKKE EN GASTRIC SLEEVING, GASTRIC BANDING ELLER GASTRIC BYPASS! Det er en mulig løsning, men tro ikke det er den eneste! Meld dig til nyhedsbrevet herunder, så kan du høre om min personlige kamp imod en overvægt på 100 kilo som jeg løste uden en af de tre fedmeoperationer: