Verdens bedste kur

Er Verdens Bedste Kur virkelig verdens bedste kur?

Hvad er Verdens Bedste Kur?

Verdens Bedste Kur er lavet af ernæringseksperterne Christian Bitz og Arne Astrup ud fra et studie- og vægttabsforsøg, som Arne Astrup står bag. Kuren er videnskabeligt underbygget, da den er udarbejdet fra koststudiet ”Diogenes”, hvor Astrup fandt ud af, at koden til at opnå et varigt vægttab, er baseret på et højt indtag i proteiner og fuldkornsprodukter. Derudover er den simpel og nem at følge. Bogen ”Verdens Bedste Kur – vægttab der holder” kan købes online eller i de fleste danske boghandler.
Kuren er delt op i to trin med en fire uges madplan, hvor der garanteres et vægttab på mindst 1-2 kilo om ugen. Efter de første 4 uger er overstået, fortsætter du til det 2. trin. Her er der på forhånd lavet 80 forskellige opskrifter, som fortsat skal hjælpe dig med et vægttab. Trin 2 danner et grundlag for en livsvarig ændring i dit forhold til mad og motion.
Grundprincippet i ”Verdens Bedste Kur” er at hæve proteinindholdet ved at spise kød, fisk, magre mejeriprodukter og bønner. Derudover skal du altid vælge kulhydrater med lavt Glykæmisk Indeks. Da madvarer med et lavt Glykæmisk Indeks såsom hvidt brød, pasta, ris og sukker får blodsukkeret til at stige hurtigere end madvarer med et lavt Glykæmisk Indeks, er det bedre for kroppen, da det holder ens blodsukker stabilt. ”Verdens Bedste Kur” har en del lighedspunkter med kure såsom Dukan-kuren, da der også her fokuseres på et højt proteinindhold. Hovedforskellen mellem Verdens Bedste Kur og Dukan-kuren er, at hvor der i Dukan fokuseres på fire forskellige faser, fokuseres der i Verdens Bedste Kur kun på to trin. Derudover er der udvalgt 100 forskellige madvarer du må spise, hvis du følger Dukan, hvorimod der ikke er udvalgt nogle madvarer til ”Verdens Bedste Kur”, men lavet 80 forskellige opskrifter, som du skal følge.

Bitz og Astrup lægger stor vægt på, at det skal være let at finde madvarerne i det lokale supermarked, og undgå dyre varer fra diverse specialbutikker. Opskrifterne tager udgangspunkt i det nordiske køkken. De mener ikke, at du skal tænke på kalorier og ekstreme sundhedsråd, men derimod spise med fornuft.

Virker Verdens Bedste Kur?

Overvejende er kuren blevet modtaget positivt af dens brugere, og har fået gode anmeldelser, hvor de har tabt sig. De fleste eksperter har udtalt sig positivt om kuren, og mener ikke at den er skadelig for kroppen. Derudover er den også godt veldokumenteret. De mener, at den er god til at få spist sundt og varieret, og få bugt med de overflødige kilo.
Dog mener flere brugere, at kuren er mere krævende end beskrevet. Opskrifterne er svære at følge, da man skal bruge madvarer fra specialforretninger. Dette står ellers i bogen, at man ikke skal. Derudover er der ikke regler for hvad du må og ikke må spise, men du skal følge deres opskrifter til punkt og prikke, hvilket for nogle brugere har været krævende og svært at følge.
Selvom titlen påpeger, at dette er ”verdens bedste kur”, er der dog også kritik at finde fra ernærings- og sundhedseksperter. En af kritikpunkterne af kuren er, at Bitz og Astrup udtaler, at kuren adskiller sig fra de andre slankekure og vægttabsprogrammer, der er på markedet. Flere eksperter mener dog ikke, at den er så revolutionerende – også selvom den er underbygget af videnskab. De fleste andre slankekure promoverer også et højt proteinindhold med færre hurtige kulhydrater, og et lavt indtag af madvarer med et højt Glykæmisk Indeks.
Ernæringseksperten Per Brændgaard har også været ude med riven og kommet med kritik mod ”Verdens Bedste Kur”. Bitz og Astrup promoverer, at du kan tabe 1-2 kilo hver uge i de første 4 uger. Brændgaard mener, at dette er for hurtigt og usundt. Du skal tabe dig langsomt ellers holder vægttabet ikke, og du vil tage de tabte kilo hurtigt på igen. Han mener, at du skal omlægge din livsstil og dit forhold til mad langsomt, hvis du vil holde de tabte kilo væk.

Sidst men ikke mindst har eksperter udtalt, at for meget protein kan skade dine nyrer og give dig forstoppelse og ubehag. Det er ikke sundt for kroppen at få så meget protein. Flere eksperter mener, at det er direkte skadeligt, at fokusere så meget på proteiner, da der er undersøgelser, der viser at en øget proteinrig kost kan give tarmkræft, hjertesygdomme og øge dødelighed generelt.

Forskelle og ligheder mellem Verdens Bedste Kur og andre slankekure

Verdens Bedste Kur skulle ifølge Bitz og Astrup være baseret ud fra et koststudie. Dog er der mange andre slankekure, der ligner denne kur meget – især Stenalderkost/Palæo. Disse to kure er nærmest identiske med deres fokus på højt proteinindtag. Den umiddelbare største forskel mellem disse to er indtagelsen af mælkeprodukter – hvor du i Stenalderkosten ikke må spise eller drikke det overhovedet, må du i Verdens Bedste Kur indtage magre mælkeprodukter. Hvis du derimod er ude efter en hurtig slankekur, så er Suppekuren svaret. Her lever du, til forskel fra Verdens Bedste Kur, kun af suppe. Der er altså et større valg af mad, hvis du vælger Verdens Bedste Kur. Dog varer den højst sandsynligt i længere tid end Suppekuren. South Beach, Dukan og Atkins er ligesom Verdens Bedste Kur alle sammen proteinkure. De fokuserer på et højt indtag af proteiner med lavt indtag af kulhydrater. South Beach og Verdens Bedste Kur fokuserer primært på de samme elementer. Dog er South Beach inddelt i tre forskellige faser, og umiddelbart mere en hurtig kur til at kickstarte dit vægttab end Verdens Bedste Kur som mere er en livsstilsomlægning. Derimod skal du spise massere af fedt, hvis du følger Atkins. Dette er ikke tilladt i Verdens Bedste Kur. Så kan du ikke undvære fedt, er Verdens Bedste Kur ikke noget for dig. Rigshospitalets Slankekur har også et lavt indhold af kulhydrater, og en mere struktureret mad/slankeplan end Verdens Bedste Kur. Dog er der flere opskrifter og madvarer, at vælge imellem i Verdens Bedste Kur.

Konklusion om Verdens Bedste Kur

”Verdens Bedste Kur” er veldokumenteret, og baseret på baggrund af et koststudie. Der er dog stadigt mange blandede meninger om kuren, og flere eksperter mener ikke, at den er forsvarlig eller god til at omlægge din livsstil – selvom det er dette kuren promoverer. Samtidig er der andre eksperter, der mener at den er alt, hvad du har brug for, hvis du vil tabe dig og vedligeholde dette på en forsvarlig måde. Så hvis du er til det nordiske køkken med planlagte måltider og opskrifter uden kalorietælling, er dette kuren for dig. Vær dog for øje, at vægttabet til at starte med går meget stærkt, hvilket betyder, at du efter trin 1 skal vedligeholde og skabe stabilitet i forhold til din vægt med hjælp fra trin 2. Hvis du ikke vil leve af de samme 80 opskrifter hele livet, er det derfor vigtigt, at du selv er indstillet på en livsstilsomlægning og har andre opskrifter eller kostplaner ved hånden.