Kvinde med armene i vejret

Sund og slank og hvordan du bibeholder det

Sund og slank. Ja, hvem vil ikke gerne være det. Men hvordan bliver man det og hvordan fastholder man sin sundhed?

Personlig udvikling

Du er født til at være lykkelig; nyde gode venskaber, kærlighed, stærkt helbred, et arbejde med formål, spænding og økonomisk succes. Du er skabt til storhed og succes. Du er også fuldstændig unik. Der har aldrig været én som dig på vores planet. Du har et utroligt og uudnyttet potentiale, der, når det bruges og udnyttes rigtigt, kan give dig alt, hvad du ønsker af livet. Derfor er det vigtigt du er indstillet efter disse præmisser, når du vælger at have en sund og slank livsstil. Dette kan gøres ved at tilmelde sig et center hvor der er mulighed for personlig udvikling. Det kan være i form af meditation, afslapning og afspænding. Disse ting kan også blive guidet i, hjemme. Du kan også tilmelde dig et mindfullness kursus eller et højskoleophold, som har fokus på personlig udvikling.

Vand

Hold dig ung og smuk. Vand er det mest dominerende element på jorden, og ifølge legenden befinder ungdommens kilde sig på Bahamas-øerne. I virkeligheden er vand så vigtigt, at dets tilstedeværelse på en fremmed planet er det vigtigste spor for, om videnskabsfolkene kan finde liv eller ej. Vi tager vand som en selvfølge. Men når du tænker lidt nærmere over de følgende kendsgerninger, så vil vands betydning for dit helbred måske blive mere åbenlys. Derfor ser du også flere og flere gå rundt med en flaske vand. Du kan købe mange  forskellige mærker af vand og til mange forskellige priser, men det vand der kommer ud af hanen, fejler slet og ret ingenting. Invester i din egen drikkedunk, og gør den til din daglige følgesvend. Vand er hoved komponenten i de væsker som smører og blødgør dine led, det hjælper til hurtigere fordøjelse, vand sætter gang i blodcirkulationen om morgenen og fjerner giftstoffer fra kroppen. Desuden består vores hjerner af  75 % vand og derfor vil et glas vand være godt ved hovedpine. Husker du at drikke rigeligt med vand, får du også en pæn hud. Du kan sammenligne din hud med en blomst. En blomst skal have vand, for at blomstre, men mangler den vand visner den og mister sin glød. Det samme gælder for din hud.

Motion og træning

Motion og træning har stor betydning for, at blive sund og slank. Fysisk aktivitet er godt for rigtig mange ting:

  • Styrker vores muskler i kroppen, så vi kan stå oprejste og bevæge os. Hjertet er også en muskel.
  • Øger forbrændingen, så der ikke sætter sig fedt i fedtdepoterne.
  • Forebygger hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og stivhed i muskler og led.
  • Forbedre konditionen og udholdenheden
  • Vi får fysisk en flot og stram krop efter lang tids træning.
  • Hjernen frigør kemiske stoffer ved motion (fx endorfiner, dopamin, serotonin, kortisol). De stoffer er blandt andet med til, at højne vores energi, nedsætte stress, tænke klarer, være gladere og tænke positivt om os selv og vores krop.

Du behøver ikke løbe eller cykle, hvis det ikke er dig. Du kan også lave gymnastik, spille badminton, danse og meget, meget mere. Du kan også starte med at prøve lidt forskelligt af, for at se, hvilken sport der passer bedst til dig og dit temperament. Er dit mål at blive sund og slank er dette vejen frem og det er her du skal holde ved. I starten vil det helt sikkert være træls og du synes ikke, at der sker noget med din krop, og synes du lige så godt kan stoppe igen. STOP, den tankegang. Det kommer! Pludselig en dag, ser du en muskel i din arm, som du aldrig har lagt mærke til før, eller du bemærker pludselig, at du ikke puster som din veninde op ad trapperne. Det kommer i små ryk. BLIV VED!!

Søvn og afslapning

Søvn er en vigtig del, hvis du vil være sund og slankDen optimale søvn opnås i et mørkt, uforstyrret og køligt rum. I søvnen nedsætter kroppen energiniveauet og reducere temperaturen, hvorfor vi ikke har brug for mad. Kroppen genopbygger kroppens væv og styrker immunforsvaret mens vi sover. En ordentlig nattesøvn øger ligeledes vores koncentrationsevne og hukommelse samt humør i vågen tilstand. Desuden forbeygger søvn åreforkalkninger, fordi blodtrykket falder mens vi sover.

Kost

Der er nogle madvarer, som er vigtige at spise, hvis vi gerne vil holde os sunde og slanke:

  • 600 g. frugt og grønt om dagen
  • 1-2 spsk omega 3 og 6 fedtsyrer pr. dag (fx hørfrø olie)
  • Køb magert kød og mælkeprodukter
  • Spis fisk (her får du også omega 3 og 6 fedtsyrer)

Kosten skal varieres, så et godt råd, er at lave en eventuelt madplan uge for uge, så det bliver overskueligt for dig og din familie. Spis fisk 2 gange om ugen, kylling eller kalkun 2 gange om ugen, oksekød 2 gange om ugen og den sidste dag kan der frit vælges. En sund og fedtfattig kost giver os de vitaminer og mineraler vi har brug for. Endvidere har du brug for olier til ledene og fuldkorn til fx mætheden og fordøjelsen.

Alle disse ovennævnte faktorer er med til at give os en sund livsstil. Bibeholder vi denne livsstil går vi en sund og slank tilværelse i møde.