En af de største trends indenfor vægttab, blandt folk og især kendte, kaldes Dukan-kuren. Manden bag kuren er franske Pierre Dukan. Han har skrevet bogen The Dukan Diet, som også findes på dansk. Bogen kan typisk købes i en boghandel eller online. Kort og godt kan man sige, at kurens motto er: Hvis du er én af dem, der har forsøgt alt, men aldrig opnået det ønskede vægttab, så er Dukan-kuren ideel til dig.

Hvad er Dukan-kuren?

Hvis du er vild med kød, så er Dukan-kuren lige noget for dig. Kuren består af intet mindre end proteiner, proteiner og atter proteiner. Hovedfokusset er et stort indtag af proteiner og færre kulhydrater. Ligesom Atkinskuren består Dukan-kuren af fire forskellige faser. En af hovedforskellene mellem disse to kure er dog, at hvor du i Dukan-kuren spiser meget protein og mindre fedt, spiser du i Atkinskuren masser af fedt. Derudover må du i Dukan-kuren spise så meget som det passer dig indenfor bestemte madvarer, hvor du i Atkins skal holde styr på antallet af især kulhydrater, da disse er begrænsede.

De fire faser beskriver meget nøje hvad du må spise, og hvad du ikke må spise. Der er ingen grænser for hvor meget mad du må spise, men du skal derimod følge de forskellige madvarer, kuren bestemmer du må spise, i de fire forskellige faser. Dette inkluderer i alt 100 forskellige fødevarer, hvoraf 72 af dem er fra dyr, og 28 af dem er plantebaseret.

Dukan-kurens fire faser:

1. Angrebsfasen
Angrebsfasens hovedformål er, at introducere dig for nogle nye og gode spisevaner.

  • Varer i første omgang 5 dage afhængigt af hvor stort et vægttab du ønsker. Du kan derfor fortsætte første fase i op til 10 dage.
  • Kosten består udelukkende af protein, hvilket vil sige fx kød, æggehvider og fedtfattige mejeriprodukter. Det er vigtigt ikke at spise for mange kulhydrater og fedt, men i stedet spise så ren protein som muligt.
  • Du må spise lige så meget mad du vil af de tilladte fødevarer, og du skal huske at gå i ca. 20 minutter hver dag.
  • Husk at drikke halvanden liter vand om dagen.

Hvis du følger disse regler, vil kiloene rasle af dig i starten.

2. Vekselfase

  • Varer, ligesom den første fase, i omkring 5 dage. Hvis det ønskede vægttab ikke opnås, så kør fasen lidt længere indtil du har opnået dit ønskede vægttab.
  • Fasen indeholder både proteiner og grøntsager. Du skal veksle mellem proteindage og protein/grøntsagsdage. Det anbefales at man veksler mellem de to forskellige dage, så man undgår at køre død i fasen.
  • Du må igen spise lige så meget du har lyst til, og lige så ofte du vil af de tilladte fødevarer.
  • Gå i 30 minutter om dagen, og evt. mere, hvis der ikke sker noget på vægten.
  • Husk at drikke vand.

3. Sikringsfase:
Før du påbegynder denne fase, er det vigtigt du har opnået dit ønskede vægttab.

  • Varer 10 dage for hvert kilo du har tabt: fx hvis du har tabt 10 kilo, så skal sikringsfasen vare i alt 100 dage.
  • Kosten er mere fri end ved de første to faser. Pas på med at overdrive, da din krop stille og roligt skal vænne sig til de nye madvarer, du tilfører den. Du skal derfor langsomt tilføre de før ”forbudte” madvarer i din kost med tanke på de regler du har lært i de to første faser.
  • Du må stadigt spise protein og grøntsager, men nu må du også spise 1 stk. frugt, fuldkornsbrød, lidt ost, to portioner stivelseholdigt mad om ugen og en eller to nydelsesmåltider om ugen.

Dette er en meget vigtig fase i kuren, da ens krop her er ved at vænne sig til den nye vægt.

4. Stabiliseringsfasen
Du er nu nået til den sidste fase, og du skal her være nået til dit ønskede vægttab. Din krop har nu vænnet sig til, at være stabil på denne vægt.

  • Stabiliseringsfasen varer resten af dit liv.
  • Du må spise hvad du vil, og der er ingen stramme regler eller rammer. Dog har du én dag om ugen, hvor du vender tilbage til kun at spise rent protein som i fase 1.

Selve sikringsfasen består af tre simple trin:
1) Spis normal kost seks ud af ugens syv dage. Bevar kosten fra den tredje fase, og husk din ugentlige ren proteindag.
2) Dyrk motion og hold dig aktiv
3) Spis havreklid

Er Dukan-kuren anderledes end andre slankekure?

Dukan-kuren minder på mange områder om andre proteinkure, som du finder, når du leder efter den rette slankekur. Samtidigt har de dog også nogle forskelligheder.

I forhold til Dukan betragtes Stenalderkost/Palæo mere som en livsstilsændring. Strukturen er forskellig i forhold til Dukan, da man her ikke følger faser, men derimod udelukker bestemte fødevarer fra sin kost – og aldrig spiser dem igen. Begge kure fokuserer på et højt proteinindhold med et lavt indtag af kulhydrater. Derudover må du gerne spise mælkeprodukter i Dukan, hvor du ikke må spise dette, hvis du følger Stenalderkostens principper. Ved brug af Dukan må du godt spise de ”forbudte madvarer”, når du når i mål, hvor Stenalderkosten konstant udelukker bestemte madvarer.

I forhold til South Beach-kuren er de begge proteinkure, og leverer et hurtigt og effektivt vægttab i starten. Hvor Dukan i den første fase er ren protein, og længe fokuserer på dette, introducerer South Beach-kuren hurtigere kulhydrater til kuren.

Verdens Bedste Kur fokuserer også på et højt indtag af protein. Hovedforskellen er dog, at der ikke findes faser i Verdens Bedste Kur, men derimod trin. Derudover er der 80 forskellige opskrifter du kan vælge imellem, hvor der i Dukan er 100 bestemte madvarer du må spise, og så lave den opskrift, du har lyst til.

Rigshospitalets slankekur og Suppekuren er meget forskellige fra Dukan. Rigshospitalets Slankekur deler dog overbevisningen om et lavt indtag af kulhydrater. Dog er der ikke lige så stort fokus på, at have et højt proteinindtag.

I Suppekuren må du spise så meget suppe du vil, hvor du i Dukan også må spise så meget af de tilladte madvarer du vil. Suppekuren er dog en meget hurtig og effektiv kur, hvor Dukan tager længere tid.

Som du kan se, er der mange forskelle og ligheder mellem de forskellige slankekure. Så det er op til dig at læse op på de forskellige slankekure, og finde ud af, hvilken en der passer bedst til dig!

Virker Dukan-kuren?

Der findes mange delte meninger om Dukan-kuren. En ting man dog ikke kan tage fra kuren er, at kiloene vil rasle af dig i starten. Flere mener at den er svær at overholde, og at der er for mange regler og restriktioner. Men hvis du kan lide struktur og rammer for din kost, så er kuren den rette for dig. The British Dietetic Association advarer om denne kur, og mener ikke, at man videnskabeligt kan bakke den op. Derudover påpeger de også, at Pierre Dukan selv advarer om sideeffekter såsom forstoppelse, dårlig ånde og mangel på energi. Yderligere advarer eksperter om, at det kan være skadeligt for nyrerne, når man kører en så proteinholdig kost.

Man skal altså ikke lade sig snyde af Dukan-kuren og dens såkaldte kendisfaktor. The British Dietetic Association udnævnte Dukan-kuren til at være den værste kur i 2011. De påpeger, at der ikke er noget videnskabeligt, der bakker kurens metode op. Derudover kan udelukkelsen af bestemte fødevarer være dårligt for dit helbred, og kan give ubehag og sygdomme.
Eliminering af kulhydrater og fedt er ikke særlig effektivitet, da du sulter kroppen og frarøver den essentielle mineraler og vitaminer som den har brug for. Kuren argumenterer for, at du kan vedligeholde vægten ved at ”chokere sin krop” én gang om ugen til at forbrænde fedt i stabiliseringsfasen. Dette gør du ved at holde en ren proteindag en enkelt gang om ugen. Flere eksperter mener, at dette ikke har et videnskabeligt grundlag, da det tager mindst tre dage, at få kroppen til at skifte fra glukose til primært fedtforbrænding. Eksperter mener derfor, at det kan være svært, hvis ikke umuligt, at holde de tabte kilo væk, når du påbegynder den sidste fase.

Konklusion om Dukan-kuren

Hvis du elsker rammer og struktur for din kost, så er Dukan-kuren god til dig. Den er fyldt med restriktioner, og der er mange ting du skal og ting du ikke må, men den siges at være effektiv til at få tabt en masse kilo hurtigt i starten, hvis du følger alle reglerne. Dukan-kuren er god til at kickstarte dit vægttab.
Der er lavet en del research om kuren, hvor 75 % der har fulgt den, tog alt det tabte på igen i stabiliseringsfasen selvom du her skulle kunne holde vægten. Eksperter forklarer, at når kroppen bruger protein som energi, behøver kroppen færre kalorier for at fungere. Når du begynder at spise normalt igen i stabiliseringsfasen, vil du derfor tage de tabte kilo på. Du skal ifølge flere eksperter og The British Dietetic Assosiation være påpasselig med kuren, og de advarer om den, da de ikke mener kuren kan bakkes op videnskabeligt.
Dukan-kuren er derfor god til at komme i gang med vægttabet. Dog skal du efter dens afslutning have en kostplan eller et livsstilsomlægning klar, der sørger for at du holder de tabte kilo væk fra døren.

Creampie